Freya med en af hendes julegaver.

Joey med hans nye yndligs bamse.

Freya har fundet en engangsgrill ved stranden, som hun synes var vældig...hihi

Både Mor og Freya har fået øje på en flok køer længere nede.

Der er RIGTIG mange geder i Mols bjerge. Freya synes de var rigtig spændene...hihi

Freya og Samson Egå Engsø

Freya på hovedet i en snedrive

Selvom Freya "kun" blev 2. bedste tæve begge dage fik vi alligevel lidt med hjem til hylden.

 
NYHEDER 2010

28. DECEMBER 2010

Julen er så småt ved at være forbi, og det er jo egentlig lidt sørgeligt, hvis man tænker på alle de forberedelser, som forsvinder på meget få dage - Juleaften og juledagene. Men, sådan er det jo, og "man" gør det jo med glæde igen til næste år..

 

Julen herhjemme, var stille og rolig som den plejer. Vi havde mine bedsteforældre og deres hund Kenzo ude hos os. De 2 drenge klarede det super flot med at acceptere hinanden, så det kunne ikke være mere perfekt. Til at starte med stormede Kenzo blot ud i haven og ville lege med de to hvide...hihi.. Derefter forholdt alle 3 sig stille og roligt indendøre.

 

Som traditionen tro dansede Freya med rundt om juletræet, og Joey gik da også med rundt til "Højt fra træets grønnetop".

 

Derefter var der gaver i lange baner, og det var tydeligt, at det var Freyas første jul, hvor hun ikke længere var ene hund! Hun stormede rundt til både Joeys og Kenzos bamser, og ja, Kenzo gjorde det samme. Joey valgte at holde fast i hans orange abe, og så måtte de gerne tage resten. Den impuls gave købt d. 23 december bragte lykke må jeg sige...hihi

 

Joey har ikke forladt sin abe-bamse meget siden juleaften, og bærer lige så stolt rundt på den i hele huset.

 

Galleriet er opdateret med en bunke af nye billeder fra Juleaften!!

 

Jeg vil derudover sige 1000 tak til alle de flotte julekort som jeg har fået - både på mail men også inde på facebook.

 

Glædelig bag-jul!!

17. DECEMBER 2010

Så er det vidst ved at være på tide at få opdateret hjemmesiden med resultatet fra Kassel.

 

Jeg valgte ikke at regne med noget, da jeg allerede hjemmefra kunne se at der var to tæver tilmeldt i Freyas klasse. Derudover var antal tilmeldte højt (11 om lørdagen og 14 om søndagen) i forhold til hvad der plejer at være i tyskerland, især taget i betragtning at jeg kun havde kendskab til 3 danske samojeder som også skulle derned.

 

Men jeg kunne kun håbe på det bedste!!

 

Det gik også UD OVER ALT forventning og på første dagen lagde Freya ud med at vinde sin klasse og det 4. VDH Cert var i hus!! One to go!! Derefter regnede jeg ikke med mere, men Freya var flyvende (for en gang skyld..hihi) og vandt derefter over den søde champion tæve som i år var blevet tysklands 3. bedste hund!! En præstation som jeg er meget stolt over! I BIR/BIM trak champ hannen det længste strå.

 

Om søndagen var det en anden tæve i Freyas klasse, så jeg ville bestemt ikke begynde at glæde mig for tidligt!.. Det var en rigtig sød lille tæve, og da samme dommer i Herning kun gav Freya VG, ja så troede jeg faktisk ikke at det skulle blive vores dag alligevel.

 

Jjeg tror at dommeren godt kunne se at Freya har tabt sig, for denne gang blev der ikke nævnt noget om nogle ekstra kilo på sidebenene, og igen var Freya flyvende i ringen og stod som en statue. Vi skulle løbe MANGE gange rundt i ringen, frem og tilbage, og samtidig med den anden tæve. Tilsidst havde dommeren besluttet sig og valget faldt på Freya... JUUUUBIIIIII!!!! Jeg kunne ikke dy mig for at nævne for dommeren at Freya nu var blevet Tysk Champion, og jeg fik da et tillykke med på vejen.

 

I Bedste tæve blev vi slået af champ tæven som vi slog dagen i forvejen - men så blev vandene også lige fordelt..haha

 

Men min lille prinsesse er Nu blevet Tysk champion!!!!! og jeg er uendelig stolt!! Ikke mindst på bagrund af at hun har erhvervet sig titlen på de 5 tyske udstillinger som vi har været til, hvilket reelt kun har været 3 ture til tyskerland. Derudover er hun blevet Bedste tæve på 4 ud af de 5 udstillinger!!

 

Sikke en måde at slutte udstillingsåret 2010 af på!!!! Vi ses i det nye år!!!

23. NOVEMBER 2010

Så er noget der minder om rigtig sne kommet til Mørke! Og, jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at gå ud og knipse billeder. Det blev desværre begrænset til haven endnu engang, men da det sneede MEGET ville jeg ikke udsætte mit kamera for en længere tur ned af marken. Men galleriet er opdateret med dagens "skud".

20. NOVEMBER 2010

Jeg har opdateret galleriet med lidt billeder fra haven i dag. Joey side er også opdateret med to nye billeder.

18. NOVEMBER 2010

Ét billede siger mere en 1000 ord - og her er så to fra i dag... Behøver jeg at tilføje mere... <3

17. NOVEMBER 2010

En sen aften i starten af oktober, sad jeg og kiggede samojedhundeklubbens hjemmeside igennem for diverse opdateringer. Hurtigt faldt jeg over en annonce, som krævede min opmærksomhed. Freyas far aka Disco's Prins Joey, skulle have et nyt hjem.

 

Mit hjerte sank, imens fornuften mindede mig om, hvordan jeg sidst havde det med at have to hunde. Da hjerte og hjerne fortsatte sin duel, måtte jeg lige lufte lidt ud hos mor og far. Far var dog ikke itvivl og hans kommentar var - HAM VIL JEG HAVE!!!!

Da klokken jo var langt over midnat, besluttede vi os at sove lidt på det, og hvis vi stadig var tændte på idéen dagen efter, så måtte vi jo få ringet. Og det gjorde far, da Joey jo skulle være "Farmands dreng".

 

Forude ventede så en tid med at vente, da vi besluttede sammen med Nana, at Joey og Freya skulle have den bedste start sammen som overhovedet muligt - og så var en start med løbetid jo ikke så smart. Freya skulle komme i løbetid i starten af oktober, men når man venter på løbetid, ja så bliver den væk.

 

Freya kom i løbetid i midten af oktober og aldrig har jeg været så glad for at se lidt blod. Nu kunne planlægningen jo begynde for alvor!!!

 

I dag har vi så været i Hillerød og hente Joey, og det hele er gået ud over al forventning. Deres møde, og tiden de lige skulle tilbringe sammen imens vi hyggede med kaffe og kage. Tusind tak Nana, for super hyggeligt selskab!!!

 

Vi har jo ikke verdens største bagerum i den peugeot, så vi var noget spændte på om de ville hoppe videre rundt omme bagi på vejen hjem. Men nej - de lagde sig begge ned og så hørte vi ikke noget til dem hele vejen hjem fra Hillerød. Helt fantastisk!

 

Nana, vi vil blot sige mange mange 1000 tak for Joey-drengen, og vi skal NOK passe godt på ham, og ikke mindst knus-elske ham!!!

 

Joey har selvfølgelig fået sin egen side, og så er der et par få billeder fra Freya og Joeys første møde.

7. NOVEMBER 2010

Denne weekend har været brugt i Herning. Resultaterne er langt fra til at skrive om, men er da noteret ned - så vi til en anden gang kan huske hvilke dommere vi ikke vil stille under igen... haha

 

Jeg har ALDRIG fået et blåt bånd på Freya i de officielle klasser, men en gang skal jo være den første - og jeg ber bestemt til at det bliver den sidste!...

 

Lidt rart er det dog at få at vide, at enhver god hund skal have prøvet at få en blå - så Kim, det håber jeg passer... haha

 

Jeg vil blot sige tusind tak til et godt og hyggeligt udstillingsår, og et stort tillykke med de resultater, som er opnået rundt omkring! - Vi ses i ringen i 2011!!!

 

Igen har det været en weekend, hvor der er blevet langet nogle showliner over "disken", og glad, det bliver jeg hver gang. Det er altså fantastisk at fremstille noget, som virkelig bliver prisværdigt!... og ikke mindst at personer langvejs fra vil rejse efter! Et par lande mere blev da også tilføjet til listen.

1. OKTOBER 2010

Vi var en tur i Billund sidste weekend, hvor jeg hovedsagligt var der pga. linerne. MEN når vi lligevel skulle derned tilmeldte jeg Freya. Resultatet kan ses på udstillingssiden.

 

Da der var to store hanner tilmeldt blev det ikke til det helt vilde resultatsmæssigt, og dommeren var da også hurtig til at nævne den lidt for brede front og den smalle bag... Ja Ja... det er MIN freya!

 

Eftersom vi ikke skulle ind i ringen igen senere på dagen blev der også tid til lidt hundeleg, hvilket jeg er sikker på at Freya nød!

På skuet havde jeg også fornøjelsen af at handle lille Audi (White Samara's Prince Audi) da han og Andrea skulle kæmpe om BIR baby. Den lille mand trak det længste strå.

 

Tusind tak for en rigtig hyggelig dag!!!

19. SEPTEMBER 2010

Udstillingssiden er opdateret med resultatet fra i går.

 

Tusind tak Jytte, for en rigtig god tur til Ballerup!... Grin, afslapning, snak og hygge var vidst det tegn som turen stod i... hihi... Håber du har fået lyst til at tage færgen en anden gang også.

 

I næste uge daffer vi en tur til Billund. Jeg har fået lov til at have mine liner hængene, og nu når vi skal derned alligevel, så kunne jeg lige så godt tilmelde Freya. Så til dem som skal derned (kan se at der er 5 samojeder tilmeldt) vi ses! 

 

 

11. SEPTEMBER 2010

Vi har været afsted i sommerhus på Rømø i en fem dage. Vejret var dog ikke helt med os, men hvad gør det når man kun har 1 km på gå-ben til vandet.

 

Det var dog vadehavet at vi havde 1 km til, og da jeg ikke ville have Freya til at rende rundt løs der, pga. fugleliv mm. så kom vi da også til vesterhavet ved Rømøs vestkyst et par gange.

 

Aldrig har jeg i min vildeste fantasi forestillet mig så bred en sandstrand... hold da op! En af dagene - imens Dann og min fætter Steffen kørte en tur i vandland på fastlandet, gik vi andre en tur til Sønderstrand... En tur som endte ud med at være 10 km lang. Vi nåede faktisk aldrig ud til havet da stranden i sig selv var 4 km bred... Så vi blev på sandstranden - og der var riiigeligt af den.

 

En af dagene gik også til Ribe, en anden dag til Lakolk på Rømø.. og ellers brugte vi tiden til at gå nogle skønne ture i det meget særprægede landskab.

 

Galleriet er opdateret med en BUNKE billeder, med dertilhørende beskrivelser.   

5. SEPTEMBER 2010

Så er vi gået igang igen med at udstille, efter en lille stille periode hvor Freya har været så godt som skaldet... Pelsen er dog langt fra på plads endnu, men starte et eller andet sted det skal vi jo... Så det blev på skuet i Sæby.

 

Jeg havde ved samme lejlighed været så heldig at have lov til at have mine liner til at hænge fremme, mod at sponsorere et par liner til skuet. Det er jo ikke så tosset!

 

På trods af den meget sparsomme pels endte Freya ud med at blive skuets 3. bedste hund!!! (BIS 3) og det synes jeg såmænd ikke er så tosset endda. Selvom det "kun" er et skue, så synes jeg nu alligevel at det er sjovt at blive placeret, og være med hvor det er sjovt for en gang skyld...

 

Freya var også tilmeldt Silkeborg og det var faktisk liiiige før at jeg havde taget afsted... men men men, på trods af ørebetændelse ugen forinden havde jeg aflyst tiden til glatbane, og da der rullede en sms ind fra min kørelære om at der var bestilt en ny tid til mig om søndagen, ja så kunne jeg næsten ikke sige nej.

 

Så imens i hyggede jer i Silkeborg, rullede jeg rundt på glatbane i Viborg... haha

 

Kæmpe tillykke til alle med resultaterne i Silkeborg!!    

29. AUGUST 2010

Skønt med lidt opholdsvejr - endelig fristes man næsten til at sige!

 

Galleriet er opdateret med en del billeder fra marken. Det er jo altid dejligt at en ganske almindelig pind - dog i den ret store ende - kan bringe lykke.

22. AUGUST 2010

Det er længe siden at jeg har lavet en opdatering her på siden, men der er også sket rigtig meget. Deriblandt noget som jeg ikke vil sidde og udlevere her på offentlig "grund".

 

Dog vil jeg da gerne fortælle at Freya, min lille pind-prinsesse og jeg har været ved stranden nogle gange her til sommer... På trods af opholdsvejr, var det ikke det helt perfekte vejr til at afprøve mit nye objektiv, på grund af den manglende sol... men zoome - DET kan det!!!

 

Freya har efterhånden tabt rigtig meget pels, og jeg tvivler stærkt på at vi kommer til Silkeborg - selvom hun er tilmeldt. Jeg har dog lovet Jytte at vi tager til Ballerup sammen, så det står jeg selvfølgelig ved.. ;)

 

Hjemmesiden har fået et lille face-lift i form af en ny topbanner... og så er der opdateringer i galleriet.

23. JULI 2010

Varmen fortsætter og selvom man ikke må klage over varmen.. ja så er det svært når temperaturen lokalt kommer op over de 30.. pyyh

 

Freya har også efterhånden nedbrudt jeg ved ikke hvor mange isterninger og frossen vandmelon... Og på billedet har hun gang i et koldt glas saftevand.. hihi

 

Fortsat god sommer til jer alle - vi ved jo ikke hvornår den forlader os igen, så det er bare om at nyde den... trods alt!

19. JULI 2010

SÅ er der vidst tid til en opdatering - hvilket hjemmesiden ikke har set mest af på det sidste! Men, det har da også bare været ALT for varmt til at sidde indendøre!

 

Vi har jo været afsted i starten af denne måned på en dobbelt udstilling i Nyborg - ud og hjem begge dage som jeg siger...hihi. Dag 1 kørte jeg med Pia - tusind tak Pia for en kanon hyggelig dag, som blev afsluttet på bedste vis - med en IS!! Dag 2 afsted sammen med mor.

 

Jeg har aldrig oplevet en varmere weekend end vi havde i Nyborg, og det kunne mærkes på Freya - hun gad ikke rigtig, så det var svært at få hende sat op i gear. Resultaterne blev også derefter.

 

Freya er på vej i fæld, så jeg har ikke tilmeldt udstillingen i Vejen - i må alle have god fornøjelse og held og lykke til vi ses igen i Silkeborg..!

 

Selvom mit udstillingstelt ikke får debut i Vejen har det været i brug her i de varme dage. Min lille bror og fætter har nydt den danske sommer på bedste vis og har sovet udendøre i mit telt. Dog ikke på bedste camping-vis med sovepose - nej de slæbte min lillebrors gamle seng ud i teltet...hihi

 

Galleriet er blevet opdateret med lidt billeder af Freya på marken og leg i haven.

 

God sommer til jer alle!!

27. JUNI 2010

Pyyyh sikke en weekend!!! Det var så det, WDS for denne gang er forbi, og jeg synes såsandelig også at jeg har set motorvejen, Silkeborg og Herning Messecenter så rigeligt i denne uge... haha... Onsdag - ned med liner, lørdag - udstille og være resten af tiden ved Ayoe og Janni's stand, søndag - stå i standen. Det skal dog lige siges at det har været MEGET begrænset hvor meget jeg har været i standen under WDS, men HOLD OP hvor har Ayoe og Janni's gjort et godt stykke arbejde!!!... Godt gået piger!!!

 

Lørdag blev udover at udstille, krydret med grin, tant og fjas... og det kan man jo ikke få for meget af.. hihi

 

Tusind tak for nogle hyggelige stunder her under min FØRSTE oplevelse med en VERDENS UDSTILLING!!! 

 

Jeg har forresten fået købt mig et ordentlig telt for min sky høje bunke af kuponer. Mit gamle olivers telt vil ALDRIG blive slået op mere (ihvertfald ikke af mig) jubiiii!!! 

 

Vi ses næste weekend!  

15. JUNI 2010

Dagens opdatering handler (for en gangs skyld) ikke om lillepigen, men om mig. Jeg synes trods alt at det var værd at nævne, at jeg i dag har været til teoriprøve og gik derfra med et resultat, jeg SLET ikke havde regnet med.

 

Jeg måtte også op og tjekke bagefter, for en FEJLFRI fuldført teoriprøve havde jeg langt fra forestillet mig, skulle have mit navn på! Men ja, 0 FEJL var resultatet!!!

12. JUNI 2010

Udstillings siden er opdateret med resultat fra skuet i Vadum!

 

Tusind tak for en rigtig hyggelig dag og stort tillykke med de opnåede resultater!!  

11. JUNI 2010

"I DAG ER DET FREYAS FØDSELSDAG, HURRA HURRA HURRAAAAAAAA..."

Tiden den bare stormer afsted!!! Min lille pige, Freya, er i dag blevet hele 3 år!! Utroligt?? - HELT bestemt!!!

6. JUNI 2010

Udstillingssiden er opdateret med resultatet fra Neumünster. 21 samojeder tilmeldt.

 

Kl. 4.15 ringede uret og kl. 5.00 var der afgang. Bilen havde jeg pakket ned til det mindste om fredagen, så det var faktisk bare at smørre noget make up i hovedet og så afsted... hihi

 

Kl. 8 holdte vi i Neumünster, og da der var god tid til at samojederne skulle i ringen, var der ingen stress på. Dog fandt vi ud af da vi kom til ringsiden, at VDH havde vendt bunden i vejret på race rækkefølen i ringen, hvilket resulterede i at der var lidt færre hunde før os - dog ikke så få at vi skulle til at gå i panik over tidsmangel.

 

I ringen vandt Freya åbenklasse, og vandt igen BTK. Vi skulle så ind og løbe om BIR/BIM mod Bosse og Anette. På trods af den flotteste kommentar jeg nogensinde har fået fra en dommer, så vandt Bosse helt fortjent!!! Endnu engang tillykke Anette!

 

Jeg bliver altid så overrasket og glad når Freya en sjældent gang når så langt, for det hører trods alt til sjældenhederne. I den forbindelse vil jeg da gerne knytte en sidebemærkning på, for jeg er helt klar over, at der ikke altid er enighed på ringsiden med dommerens bedømmelse. Men, decideret at gå rundt og sige PÅ udstillingen at det var den forkerte tæve der vandt, synes jeg er dårlig stil! Det er ikke noget jeg gider at gå rundt og koge suppe på, men klart at jeg får det træls af sådan en bemærkning - især når jeg ikke skal høre den fra pågældene person selv!

 

Never mind - Imens far og Palle fik sig en ordentlig sludder og fik guffet tyske pølser, gik Gitte og jeg ind for at undersøge om der var noget vi ikke kunne leve foruden. Der var meget, jeg kunne have slæbt med hjem, meeeeeen lidt venter jeg nu med.

 

En lille reminder til når man er på udstilling i tyskerland - HUSK altid at tjekke jeres kritikker igennem inden i forlader udstillingen. Ringpersonalet havde kommet til kun at registrere Freya for V1 i Åben, og derfor "kun" for VDH-cert, men havde glemt både CACIB og DCNH-CAC. Det havde mellemklasse tæve fået istedet for Freya.

Dommeren måtte så se begge tæver igen, og derefter rettede de i kritikkerne, og Freya fik det som hun havde vundet. Trods alt... hihi

 

På vejen hjem skulle der tankes op med sodavand og diverse, og så ellers bare hjem til Mørke!!

 

Tusind tak for en rigtig hyggelig dag, og specielt tak til Gitte og Palle for ly i jeres telt og til Anette og Janni fordi i ville være med til at tage BIR/BIM billeder... Dem har jeg jo ikke for mange af, så det er altid fedt når der er mulighed for det.

30. MAJ 2010

Så har vi endnu engang været afsted på udstilling - denne gang på specialklub udstilling i skive. Udstillings siden er opdateret med resultatet.

 

Den sidste halve time derop er nærmest et helt kapitel i sig selv. Først og fremmest tror jeg de fleste efterhånden er klar over at min mor og jeg ALTID får en indholdsrig køretur når vi tager afsted på udstilling. Jeg troede dog at GPS'en ville afhjælpe det noget, da vi fik den for snart 2 år siden, men "begivenhederne" har ikke fundet sin vej væk endnu. Denne gang tog det fart da vi holdte uden for en privat grusvej, hvilken jeg mente bestemt ikke kunne være vejen til udstillingen. Jeg havde godt nok ikke kunne finde Jegstrupvej 10 på GPS'en, men tænkte at nr. 11 da liiiige måtte være i nærheden. Vi kørte videre og fru Garmin var da veldig med på idéen og fandt os en ny rute. JA TAK igennem militært område!!! Men frem det skulle vi altså, så vi kørte videre, velvidene om at vi kørte i et område som var strengt forbudt at befærde sig i. Vi kørte videre - ret hurtigt da vi helst ville undgå eventuelle tanks og sådan... hihi... Og, derved endte vi ved nr. 11 som viste sig at være en privat adresse et godt stykke fra udstillingen. Godt så, så er gode råd jo dyre (og det i bogstavelig forstand) for jeg betalte den meget flinke og meget forstående ejer for at køre foran os hen til udstillings pladsen. Jeg tror virkelig ikke at jeg ellers var fundet derhen!

 

Åbenklasse tæver var i dag den største klasse - 8 var tilmeldt! I dag var det Freyas dag. Hun trak det længste strå og vandt sin klasse. Jeg forstod det faktisk ikke helt før Gitte vendte sig om og sagde tillykke. Freya-pigen endte ud med at blive 4. bedste tæve. Dejligt at være med oppe hvor det er lidt sjovere!

 

Vel hjemme igen, og denne gang uden gennemkørsel i militært område..hihi... Fik jeg taget nogle billeder af Freya. Hendes egen side er opdateret med disse.

 

Tusind tak for en rigtig hyggelig dag alle sammen!!

19. MAJ 2010

Mols-bjerge er et fantastisk område, og tænk - så flot Danmark virkelig kan være.

 

En tur på 25min. herfra og vi havner i derude. Kameraet var medbragt, og så er det jo en smal sag at få gode billeder med hjem når både model og baggrund er lige i linsen.

 

Galleriet er opdateret med nogle billeder fra Mols bjerge.   

14. MAJ 2010

Vi har været en tur på det efterhånden ret så traditionsrige skue i Holstebro. Udstilling er opdateret med resultatet.

 

Tusind tak for en rigtig rigtig hyggelig dag med en masse snak og grin!!  

1. MAJ 2010

Vi har været en tur over "fjorden" - på udstilling i Hillerød.

 

Endnu engang blev det færgen, der blev valgt som transportmiddel, for når klokken er meget tidelig er Fyn knapt så fin...hihi..

 

MEN, min ellers så smarte idé om at stå liiiiiidt senere op, tage færgen kl. 7, være på sjælland kl. 8 og vupti i Hillerød kl. 9, blev spoleret af dis og tåge over "fjorden" = forsinkelse og "søndags" billister på sjælland = ENDNU mere forsinkelse... grrr... og klokken blev over 10 inden vi havde Ayoe i sigte, som viftede med en VIP plads... TUSIND tak Ayoe!!!!! Ind og få liner på plads og ellers hen og finde ringen, hvor vi kom i ly hos Jette og Anette... Tusind tak til jer for at vi måtte være i jeres telt. Nu må jeg også hellere få købt et DKK telt eller et af de famøse Eukanuba telte. Mit Olivers telt gider jeg ihvertfald helst ikke mere!   

 

Udstillings siden er opdateret med resultatet.

 

Vi besluttede os for at køre lidt tidligere end planlagt fra udstillingen og kunne regne ud, at vi kunne nå en færge 1 time tidligere end planlagt. Men, da vi kom 17.50 kunne vi skimte "røven" på færgen - meget meget langt ude. Så, vi måtte vente til det oprindelige afgangstidspunkt, kl. 19! Skidt pyt - så kunne jeg få indhentet min HELT manglende nattesøvn.

 

Noget som bestemt er nævneværdigt, var turen med færgen tilbage hjem. Freya smed sig i midtergangen, og efter at jeg var blevet tanket op med kakaomælk, gik jeg tilbage til vores sæder. Her måtte jeg tage syvmils sko på (eller noget?), for Freya var omringet af 8 børn, som alle lå ved hendes side og nussede hende. Freya lå blot med stængerne i vejret og tungen ud af gabet - hun nød de 45 min. i fulde drag! Jeg tror ikke det er ofte at Mols-linien oplever menneske-tomme legerum, men Freya tog ihvertfald alt opmærksomheden... hihi. Der blev taget MANGE billeder, og hun blev fulgt helt til "dørs" da vi skulle ind i bilerne igen. Det var ihvertfald lige før at vi havde fået et barn med hjem også.

 

Jeg synes blot at det er fantastisk at have en race, med et så godt sind! At kunne stole 100% på sin hund er en stor ting, og tænk, det ved jeg, at jeg kan med Freya!

16. APRIL 2010

Vi har været en tur i skoven i dag, og selvom træerne stadig er uden blade, så viser foråret sig altså i skovbunden, som er FYLDT med anemoner i øjeblikket. Et fantastisk syn.

 

Galleriet er opdateret med billeder fra skovturen, og et enkelt snapshot billede fra mosen forleden dag.

13. APRIL 2010

Jeg synes blot at jeg lige vil stille det armbånd til skue, som jeg har lavet til min mor i fødselsdagsgave. Det er absolut ikke for at slippe hverken nemmere eller billigere om en gave, men derimod at give noget personligt... :)... Så her er det så, et armbånd i sort 4mm læder, ALT i sterling sølv, onyx i facet, bjergkrystal, blackstone, ferskvandsperler og selvfølgelig en af de famøse swarovski beads i sterlingsølv... :)

10. APRIL 2010

Freya er blevet kulturel... eller ihvertfald kigget på noget kulturelt i dag.

 

Vi er lige kommet hjem fra en super lækker solskinstur, hvor vi i dag gik ned til mosen. Der er ikke noget som en tur derned, når vejret er så lækkert som i dag. Blå himmel, blåt vand og en masse ænder, svaner og engang imellem en hjort eller to.

Freya eeeelsker at sidde og spejde ud over vandet og se svanerne "sejle" rundt, og i dag var da ingen undtagelse.

 

Efter et kvarters tid med at kigge, gik vi videre hen i mod området hvor der er mose på den ene side og krat og hegn på den anden. Der er en massiv skratten inde fra krattet af og lige pludselig, ca. 2 meter foran os stikker der så en lang svanehals frem. Den har forvildet sig ind bag hegnet og tror nu at den kan komme igennem maskerne i hegnet. Videre skal vi jo, og jeg kan godt se at Freya aller helst igen vil sidde stille og kigge på den store hvide fugl.

Da vi ca. er 1 meter fra svanen, rejser den sig op, basker med vingerne og hvæser. Freya trækker sig hurtigt og stiller sig oven på mine fødder, kigger op på mig og derefter hen på svanen. Uhhh den var lidt farlig synes hun.

Derefter pladrer svanen 2 meter længere langs hegnet. Hvorefter vi igen går fremad på stien, for jeg hader altså at vende om. Derudover vil jeg jo ikke at Freya til en anden gang skulle være bange for de store hvide fugle. Svanen gentager sit basken og hvæsen, men denne gang vælger Freya at spille stor pige. Hun går frem i linen og står og gør om kap med svanen.

Svanen blev ikke bange for Freya, men jeg tror bare at den lidt ligesom opgav kampen, for en lige så hvid, højrystet og ikke mindst fire benet vatklump på 19kg. Den vadede derefter længere ind i buskadset og ind til mosen der gemmer sig længere inde (ved jeg). Derefter spæner Freya frem og tilbage langs hegnet, for hun vil egentlig gerne se lidt mere til den forvoksede andesteg.

 

Så ja... Freya har været kulturel i dag og har diskuteret med Danmarks national fugl.

22. MARTS 2010

Virus legeplads og hacker "slaraffenland" det burde Face Book blive omdøbt til. Jeg har efterhånden hørt om mange som har sidet tilbage med en-som-godt-som-død-computer efter et Face Book besøg. Men, det sker jo ALTID kun hos naboen...Ikke?

 

DEN sang kender jeg godt, men jeg er alligevel MEGET påpasselig med, hvad jeg går ind på. Af den grund havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg selv skulle sidde og bruge 10 timer på at få min computer op igen efter et 10 minutters besøg på Face Book. Men jo jo, den er god nok. 

 

I går sad jeg såmænd og kiggede lidt i galleriet hos EN AF MINE TILFØJEDE HUNDE VENNER FRA DANMARK. Inden jeg ved af det, har en såkaldt ANTIVIRUS SCANNER installeret sig selv på min computer, UDEN at jeg har klikket eller godkendt noget. Derefter begynder den med lynets hast at scanne min computer. Mit rigtige anti virus program kan intet stille op, men når dog at klacificere den indtrængende som en virus, hvorefter min Norton bliver slettet fra min computer. Derefter er det kun den %¤&#¤% virus som har styringen.

 

Så er gode råd jo dyre, for min computer er jo efterhånden et stort galleri bestående af omkring 8000 billeder, og eftersom jeg aldrig liiiiige har haft taget mig sammen til at få lavet back up's (grrrrr) måtte jeg gøre noget - og det i en fart. 

 

At jeg hev internet stikket ud, er jeg overbevist om gav mig den nødvendige tid til at overføre mine billeder og nogle dokumenter til en ekstern harddisk, som jeg derefter fik scannet fri for vira på en anden computer.

 

Derefter var der så kun et og gøre - nemlig at vende bunden i vejret på min bærbar og sætte den tilbage i fabriks tilstand. Jeg har på nuværende tidpunkt LANGT fra fået installeret alt endnu, og der er nok stadig 10 timers arbejde tilbage.  

 

Grunden til denne smøre, er ikke for at advare jer mod Face Book, men jeg håber blot at i vil have i tankerne, at selv billeder fra en som i stoler på, kan være indfiltreret. Jeg vil ihvertfald liiiige ligge Face Book lidt på hylden efter denne næsten black down oplevelse.       

16. MARTS 2010

Der sker ikke det helt vilde i øjeblikket, så det største er næsten at sneen SNART er smeltet helt væk. Men, det er vel næsten også en nyhed i sig selv, nu når den konstant har lagt her på djursland i snart 3 mrd. Man skulle næsten tro at den var ved at blive permanent.

 

Midt i alt mudder klat smat og resterne af sort sne, så er foråret så småt ved at gøre sit indtog.

 

Nu ser jeg blot frem til at vinterjakken kan pakkes væk, kan jeg mærke... hihi

7. MARTS 2010

Udstilling er opdateret med weekendens resultat.

 

STORT Tillykke til vinderne skal der lyde herfra, og tusind tak for en rigtig hyggelig dag!

23. FEBRUAR 2010

I søndags gik turen til stranden. Det er en tur på 8 km på gå-ben, men hvad gør det, når himlen er lækker blå uden en sky i det fjerne.

 

Havet var frosset et godt stykke ud, men vi vovede os ikke længere end et par meter fra breden. Vand kan være en lumsk størrelse når der er bevægelse i. Jeg synes egetlig også at der var dømt mere grød end ispind over det.

 

Lidt billeder blev det selvfølgelig til - ingen tur til stranden i gudesmuk solskins vejer uden at medbringe kameraet.

 

Galleriet er opdateret med flere snebilleder og Freyas egen side er opdateret med mit første forsøg på hovedbilleder.

 

Selvom det er koldt derude, så husk at nyde det så længe sneen den varer ved. Vi ved ikke hvornår det bliver en lige så god samojed-vinter igen.

16. FEBRUAR 2010

Midt i alt showline fletteriet, har der i dag været plads til en lille bytur. Bare rolig Ayoe jeg skal nok knokle så jeg kan få et tons liner færdige til Hillerød og WDS..hihi

 

Freya skulle i dag med, og hun nyder jo alt den opmærksomhed som hun får fra alle forbipasserende. Jeg kan bestemt godt mærke at det ikke er hverdags kost for århusianerne at der vader en isbjørn rundt på strøget... Men ja, hvis der findes ulve i sønderjylland, så findes der vel også isbjørne i Århus.

 

Freya kom på rundtur i latinerkvarteret, derefter en tur i dyrehandel efter nogle guffer, op til syge sikring DK, forbi arcaden og blive nusset bag øret og til sidst i Salling - og Freya var blevet den oplevelse rigere. Til sidst sluttede vi turen af ude ved Egå Engsø, hvor Freya fik spænet det sidste krudt af sig som hun nu havde.

11. FEBRUAR 2010

Freya har i dag været ude ved Egå Engsø og lege BIG TIME! Jeg havde en uge forinden aftalt at vi skulle mødes med Samson (Wings Of Pegasus' Athos) og ejer til en play-date. Samson havde fået konstateret Allergi, så derfor havde de taget hele vejen fra sjælland til Århus for at komme til en specialist... Og så kunne Freya og Samson jo lige så godt få leget igennem samtidig.

 

Der blev spænet, leget, hoppet og spænet endnu mere... Imellem grantræerne, på marken og ja - på søen. Søen er total frossen for tiden, så det skulle klart udnyttes - det er jo ikke hver dag at man kan gå på vandet.. hihi

 

Vejret kunne ikke være bedre, så nogle billeder blev det til... Desværre havde jeg glemt at ændre lysindstillingen fra alle de gråvejrs dage som vi har haft, med hvilket resulterede i nogle overbelyste billeder - ØV. Men Galleriet er alligevel opdateret med billeder af de to snebolde.    

10. FEBRUAR 2010

Det har altid været meget vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for det foder som Freya får. Jeg synes ikke at et foder blot skal være noget som en hund kan overleve på, men det skal give livskvalitet. Netop brydningen af mit princip skete, da magasinet penge på DR sendte et program om hundefoder, hvori de ligestillede de MEGET billige produkter med dyrelægens. Ja, jeg gav mig til at skrive til dem, for jeg skulle bare haft luft. Om jeg så fik svar eller ej, det skulle bare ud!

 

Det er absolut ingen hemmelighed at jeg efterhånden har afprøvet 4 forskellige mærker, før jeg fandt frem til DET foder, som gav Freya alt det som jeg ønskede. Sammen med den fantastiske olie fra Ayoe, har mærket Acana vist sig at være det som jeg har ledt efter!

 

Nedenfor er så min mail til DR.

 

Til magasinet penge,

Jeg har netop her til aften siddet og set jeres program i magasinet penge om hundefoder. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at i ikke har lavet en research, der er jeres seere værdige.

 

Dette bunder i jeres sammenfatning, hvori i konkluderer at billige hundefoder mærker er lige så gode som dyrere mærker, da de alle overholder de lovgivne bestemmelser. Men det er jo klart at de alle overholder bestemmelserne, for ellers måtte de jo slet ikke sælges i Danmark.

 

I jeres program føler jeg, at i udelukkende kigger på om hunden kan overleve på foderet. Det er jeg slet ikke i tvivl om at de kan overleve på billigt foder, for vi mennesker kan jo også godt overleve udelukkende ved at spise Mc Donalds og Burger King. Men bliver VI sunde indeni og ikke mindst udenpå? Det tror jeg næppe. Det samme gør sig gældende for hundefoder. Hundene kan sagtens overleve, men de får ikke de vitale ting så som organer, knogler og pels til at fungere optimalt.

 

I siger at der ikke er noget dokumenteret med henhold til hvordan hunde fungerer på billigt kontra dyrt foder. Men prøv til en anden gang at bevæge jer lidt mere ud i befolkningen i stedet for at begrænse jer ved at snakke med en håndfuld hundeejere. Det giver jo langt fra et overblik og en idé om hvad danskernes hunde bliver fodret med. Endvidere er jeg sikker på, i vil kunne se forskel på en hunde der bliver fodret med Frolic, Paw Knas og Pedigree og på hunde der bliver fodret med mærker så som Acana, Orijen, Wolf BluT, Fish4dogs og Markus Mühle mfl. Ja, de sidst nævnte var nogle mærker som i slet ikke havde med, for disse ville have afkræftet jeres idé om at billigt hundefoder er lige så godt som dyrt. Men så er det jo godt i kan finde mærker så som Hills, Specific og Royal Canin, som i kan bruge til jeres dokumentation. Jeg siger bare, at der desværre vil være mange hunde ejere, der efter jeres program vil gå ud og købe Paw Knas og Pedigree til deres hunde for DR siger jo at det er lige så godt som de dyre mærker. Ved at udelade nogle mærker har i dermed gjort jeres seere en stor bjørnetjeneste.

 

Jeg er hverken dyrlæge eller forhandler af hundefoder, men jeg er hunde ejer med stort H. Min kærlighed til min hund gør mig imidlertid ikke blind. Jeg kunne aldrig finde på at bruge penge på Hills til min hund men jeg kunne så sandelig heller aldrig finde på at købe Pedigree, og det på trods af i siger at de i princippet er lige gode.

 

Jeg har set med mine egne øjne hvordan en hund blev en HELT anden hund, positivt ment, efter et foderskift fra billigt foder til et dyrere foder. Den havde i sine første 2 år levet af supermarkedsfoder, hvorved pelsen var kedelig og hunden var dvask og rastløs. Efter et foderskift til Markus Mühle, hvilket var foderet jeg anbefalede dem, da hunden var blevet kastreret og derved ikke havde behov for en stor fedtprocent, er pelsen nu blevet super blank og lækker blød. Han er i dag livet helt op og blevet en glad labrador. Han kunne sagtnes leve på supermarkedsfoder, for det havde han jo gjort i to år, men var hans livskvalitet og indre i balance? NEJ!

 

I griner sarkastisk af dyrlægerne, som siger at der vil komme flere og større hundepøller på vejen hvis man fodrer med billigt hundefoder. Jeg synes blot at i skal grine videre, men for gulds skyld lad være med at anskaffe jer en hund og give billigt hundefoder i den tro at det er lige så godt. Store pøller kommer af at hunden ikke kan optage foderet godt nok, og da der er meget restaffald i billigt foder, så kommer der meget ud af den anden ende. Mange af de billige fodermærker bruger hvede og andre korn som fyld, men da hunde ikke er drøv tykkere eller kvæg så optager de ikke korn og derved bliver pøllerne større. Derved jo mere korn og affald jo større pøller.

 

Endvidere er det ikke løgn når dyrlægerne siger at billige mærker indeholder affald så som næb og fødder. Dette såkaldte affald er ofte forklædt af navnet Bi-produkt, og det i alle afskygninger.

 

Tag et kig på indholdet i Pedigree og sammenlign det med Orijens indholdsfortegnelse. Jeg vil lade konklusionen være op til jer endnu engang. Jeg har konkluderet mit. Et æble om dagen holder lægen for døren.

 

Pedigree (kilde: www.pedigree.dk) :

Ingredienser:
Med kylling: Korn (min. 4% ris, min. 4% hvede, min. 4% majs), Kød & kødbiprodukter (min. 4% kylling i de lysebrune bidder). Olie og fedtstoffer (min. 0,2% fiskeolie), Vegetabilske biprodukter (min. 3% tørret roemasse), Mineraler. Vegetabilsk proteinekstrakt, Grønsager (min. 4% gulerødder i orange bidder, min 4% bønner i grønne bidder).

Protein: 20 %

Olier & fedtstoffer: 13 %

Aske (mineraler): 7,5 %

Kalcium: 1,3%

Fosfor: 1%

Træstof: 2,5 %

Omega 6 fedtsyrer: 2,6 %

Omega 3 fedtsyrer: 0,45 %

Jern: 0,01%

kulhydrater: 48,8 %

 

Orijen (kilde: www.petfoods.dk) :

Indhold:
Frisk udbenet kylling, kyllingemel, kalkunmel, kogt sød kartoffel, friskfanget hvid dybhavsfisk, kyllingefedt, sød kartoffel, hele æg, friskt udbenet kalkun, laksemel, lakse- og ansjosolie, frisk udbenet laks, naturlig kyllingesmag, solsikkeolie, tørret alfalfa (Blålucernespirer), tang, gulerødder, spinat, ærter, tomat, æble, chicorie rod, lakridsrod.

GARANTERET ANALYSE:
Protein 40.0 %
Fedt 16.0 %
Kulhydrater 16.0 %
Vand 10.0 %
Aske 7.7%
Fibrer 3.0 %
Kalcium 1.6 %
Fosfor 1.4 %
Omega-6 2.0 %
Omega-3 0.7 %
Glukosamin 500 mg/kg
Kondroitin 150 mg/kg
Mikroorganismer 40,000,000 cfu/kg

3. FEBRUAR 2010

Næsten alt sneen efter snestormen i går var blæst væk fra marken, og selvfølgelig lagt sig på alle veje. Så det mest naturlige var at gå en tur hen over marken i morges. Solen tittede også lige frem, så kameraet måtte jo medbringes...hihi.

 

Dog var det ikke kun vejene som var klædt i hvidt, også nogle af buskene langs marken, havde sneen selvfølgelig lagt sig henover. Dette skabte nogle store driver, hvor enkelte "lommer" var til syne. Nogle af snedriverne blev hoppet i og andre, ja, de blev hoppet IND i...hihi

 

På vores tur mødte vi også Freyas gode legeven Zappa (og lufter), som er en gul lab. Da kameraet alligevel var med. Så blev det også til nogle billeder af de to tossehoveder i sneen.

 

Galleriet er opdateret og rydet op i.

2. FEBRUAR 2010

Så var tiden kommet til den første danske udstilling, og som sædvanligt skulle det bide sig mærke i mig. Soveproblemer. Med noget der lignede 1 times søvn ringede vækkeuret på telefonen kl. 05.15.

 

Men selvom der er sølle 1 time og 20 minutters kørsel til Fredericia fra Mørke, samt samojedernes meget sene bedømmelses tidspunkt, så skulle vi tideligt afsted. Mine liner skulle nemlig hænges op i Ayoes stand, og det inden at der kom mange kunder i biksen. Bedst som jeg står og stresser med bur og trimmebord ude foran bilen i indkørslen ringer Ayoe og fortæller at de er sneet inde. Shit! tænker jeg. Jeg kunne straks se for mit indre øje at de ikke ville kunne komme frem. Men men men hun fortæller mig straks at de vil komme så hurtigt som muligt når vejen blev rydet. Altså de dynger som var på størrelse med biler - det er jo ikke snedriver med igloer altså!..hihi.

 

Vi kom afsted, og med de sølle cm som var falder her på djursland kom vi hurtigt ud på motorvejen. 140 km/t og så bare afsted så vi kunne komme til Fredericia og holde øje med standen og forhindre lange fingre. Gud hvor den bil altså er tørstig.

 

Da vi ankom til Fredericia kunne vi hurtigt se at vi ikke var de eneste samojedfolk som havde fundet vejen til Fredericia tideligt. Efter at have ledt hal A igennem efter vores ring, (Nana og jeg var dog ved at overveje om de havde glemt at stille vores ring op...hihi) fandt jeg hen til Ayoes stand for at hænge liner op. Ayoe og Janni, i skal bare have SÅ meget ros for den stand, hvor var den dog flot!

 

Mht. til dagens resultat så blev det langt mere end forventet!. Freya sluttede af som 4. bedste tæve, altså det bedste resultat herhjemme siden hendes BIM i Hillerød for snart 2 år siden! På trods af at der hverken vankede CERT eller CACIB så var jeg bare så glad for at være med, hvor det altså er lidt sjovere!

 

Resten af dagen gik med hyggelig snak og ikke mindst at stå i standen, hvor mine liner fik en velkomst ud over alt forventning.

 

Et stort tillykke skal der også lyde til Janni med hendes søde husky tæve som blev intet mindre end BIS veteran som lørdagen - så flot Janni!

 

Søndagen stod endnu engang i Fredericias tegn, hvor mor og jeg endnu engang daffede afsted. Hold op Janni hvor kan du bare sælge, og et par gange stod Ayoe og jeg også lige og grinte lidt til hinanden, for lige meget hvem Janni gik i dialog med, ja så røg der altså shampoo, conditioner, olie, sprays og showliner over disken! FEDT!

 

I skal bare have så meget tak Janni og Ayoe fordi at i vil have mine liner i jeres stand!... Og jeg skal nok love til næste gang (Hillerød) at der vil være mere end 52 liner... ;)

 

Tusind tak for denne gang!.. Vi ses i Stouby!

14. JANUAR 2010

Jeg har lavet en ny kategori i galleriet, hvor jeg udelukkende sætter billeder ind med leg fra haven...

 

Jeg har rydet en lille smule op i nogle af de gamle billeder og flyttet to hen i den nye kategori. Det trænger dog stadig til en hovedrengøring i galleriet, men det må vente til foråret...hihi... Men lidt nye billeder er det også blevet til - Det ER jo svært at holde fingerne væk fra det nye kamera.

9. JANUAR 2010

 Udstilling er opdateret med resultatet fra My Dog i Göteborg.

 

Tusind tak til: Anette, Camilla, Vibeke, Jakob, Nana, Panilla og Birgitte for nogle rigtig hyggelige dage i det svenske...

 

Galleriet er endvidere opdateret med nogle flere snebilleder. Dog er det nogle billeder fra dagen før skybrudet, hvor det som bekendt væltede ned med sne i det meste af Jylland.

1. JANUAR 2010

Tænk – Januar endnu engang, men denne gang skriver vi 2010!

 

Det gamle år 2009 – ja et helt årti er nu faktisk forbi. I stedet for at opresumere hele året vil jeg blot bringe nogle af højdepunkterne i udstillingerne. 2009 var nemlig året hvor Freya og jeg prøvede hvordan det er at stå øverst på sejrsskamlen. Jeg ved godt at det ”kun” var et skue, men for mig var det en MEGET stor ting at Freya gik hele vejen og blev BEST IN SHOW. Ugen forinden var Freya også blevet placeret som BEST IN SHOW#4 på et andet skue. Det har ikke været de helt store placeringer herhjmme på de officielle udstillinger, men til gengæld har Freya i 2009 opnået 5 certifikater i udlandet. 1 i Polen og 4 i Tyskland – fordelt på 2 VDH certer og 2 DCNH certer. Året 2009 blev også året hvor Freya fik sit første CACIB!

 

Jeg er meget spændt på at se hvad det nye år vi bringe, og jeg glæder mig til at tage hul på det.  

 

Godt nytår alle sammen!

 

Galleriet – hyggestunder er opdateret med lidt billeder fra nytårsaften.

KENNEL ACAIZA | Malene Bjerregaard | Harager 1 | DK-6640 Lunderskov | E-mail: malene.showleads@gmail.com | tlf. 23 86 83 74
Lav din egen hjemmeside med mono.net